
Fryseren er en lidt ældre Vestfrost, med et indvendigt mål på 80x40x60 (l x b x h/cm). Det passer lige til 2 gærspande. Desuden er der et lille indfrysningsrum, som kan bruges til diverse andre ting, f.eks. et par kølige smagsprøver.
Termostaten er købt i Tyskland hos conrad.de hvor den kostede cirka 41 Euro, altså godt 300,-, uden fragt.
Nu er sidste etape i dette projekt så blevet afsluttet, da jeg har fået lavet plads til fryseren i garagen. Fryseren er placeret på nogle paller for at løfte den fra jorden. Sidste del er så at afprøve hvordan den samlede opstilling virker. Meningen er at termostaten skal stå på mellem 8 og 10 grader, og altså tænde for fryseren når temperaturen stiger og slukke igen når den er faldet. Det er planen at første bryg i fryseren skal være en schwarzbier.
En anden ingeniøropgave jeg har løst siden sidst er en magnetomrører. Jeg har købt et par blæsere til computere, hvorpå jeg har monteret en magnet. Så har jeg monteret et par afstandsstykker, som kolben med gæren, kan stå på. Denne konstruktion mangler også at blive afprøvet i praksis.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar