15 november, 2006

Man laver da ikke øl med kommen ....

Så er næste bryg blevet produceret. Efter en (for) lang pause, hvor alt muligt andet er kommet i vejen. Denne øl er et forsøg med en krydderøl, og som det fremgår af titlen så er det en øl med, blandt andet, kommen. Den samlede krydderblanding til 25 liter er 10g kommen, 10g koriander, 6g spidskommen og 5g stjerneanis. Krydderierne er knust, med undtagelse af stjerneanis, som kun er grovdelt. Inspirationen til øllen er en opskrift, som Mikkeller har liggende på BeerCalc.

Brygprocessen gik fint. Brygget var forholdsvis simpelt, med ~7,5kg pilsnermalt og 450g Cara Munich II. Dertil kom 3 typer humle, East Kent Golding, Styrian Golding og Saaz, og så selvfølgelig krydderiblandingen. I alt er der kommet 125g humle i øllet. Mållet er en alkoholprocent på 6,1%.

Det bliver spændende at følge dette forsøg, og der skal selvfølgelig nok komme en fyldig smagsrapport her på bloggen.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Spændende spændende... Men kommen? Håber der falder en smagsprøve af ;-)

Anonym sagde ...

Jeg smagte den i onsdags..... Meget spændende, om noget syrlig endnu... Men den er jo heller ikke gæret færdig og lagret.

Anonym sagde ...

Heldige rad :-)

Nu må vi se om ikke jeg får chancen på et tidspunkt... Det håber jeg da...