22 november, 2006

Maltmøllen er kommet, før tid

SMS'en tikkede ind: "Der er kommet en pakke til dig".
Jeg svarer: "Fra USA?"
Og det forløsende: "Ja"
Så kunne det lige pludselig ikke gå hurtigt nok med at komme hjem fra arbejde. Det var en forholdsvis stor pakke, og efter lidt riven og flåen kom vi frem til vores nye maltmølle fra Crank & Stein.

Lidt praktiske oplysninger. Vi fik en god og meget hurtig kundeservice hos Crank & Stein. De mails vi sendte blev besvaret næsten omgående. Portoen var $40 og der skal betales moms når pakken når dansk grund. Vores samlede ordre var på $189, og vi kom af med 399,- i moms og afgift. Forsendelsestiden var lige knap 3 uger (Vi ved ikke bestemt hvornår pakken blev sendt). Den samlede pris for maltmøllen, forsendelse og moms blev lige knap 1.600,-. Lidt dyrere end hos Maltbazaren, men til gengæld har vi nu en maltmølle.

Mange flere detaljer, og billeder, når maltmøllen skal monteres på et bræt, og have en tragt.

Ingen kommentarer: