06 april, 2007

En cremet amerikaner

Søndag d. 1/4 bryggede jeg en amerikansk Cream Ale. Jeg nåede desværre ikke at få opdateret bloggen ved den lejlighed. Øllet er til den lyse side, og opskriften er forholdsvis simpel. Lige nu står der 25 liter til gæring. Efter at have smagt Ølfabrikkens Cream Ale (ingen yderligere sammenligning) glæder jeg mig meget til at smage denne øl. Ølstilen er en god tørstslukker og passer meget fint til den årstid vi er på vej ind i. Den skal nok smage godt til en bøf fra Weberen. Mere om denne øl senere, når den er flasket og prøvesmagt.

Siden sidst har jeg været til ølsmagning på Rogue øl. Fantastisk! Vi smagte et bredt spekter af øl fra dette amerikanske bryggeri, som trods dets størrelse stadig laver rigtig god øl. Specielt deres XS serie, som er ekstreme øl, der kommer i keramik flasker. Brygmesteren fra Rogue hedder John Maier, og han har en fantastisk tilgang til ølbrygning. Et lille portræt kan ses herunder.



Desuden har jeg forfattet en lille artikel om at smage øl. Artiklen er ment som en begynderguide til ølsmagning, og forklarer lidt om hvordan man kan gribe det systematisk an. Artiklen ligger på Odense Håndbryggerlaugs hjemmeside, under artikler.

Ingen kommentarer: