02 oktober, 2006

Søren Brun prøvesmagt og boblerne der fortsatte

Så fik jeg prøvesmagt Søren Brun. Dejlig øl, den mangler stadig lidt lagring (~1 uge) men det tegner godt. Den har en dejlig smag af Brown Ale, og så den lille smule ekstra sødme, som giver det amerikanske præg. Farven er flot og klar, og der er meget lidt bundfald.

Min Weizenbock forbliver et mysterie. For kort at opsummere, så var gæren utroligt lang tid om at komme igang, så havde jeg en meget dårlig effektivitet på brygdagen, og derefter er øllet gære væsentligt længere ned end forventet. Ikke nok med det så har SG lagt sig stabilt på 1015, men den blobber stadig. Jeg har prøvesmagt den et par gange og der er ikke smagsmæssige spor af en infektion ... underligt. Min plan er at omstikke til ny gærtank, i håb om at den holder op med at blobbe, og derefter på flasker i håb om det bliver øl alligevel. Det jeg er bange for er hvis jeg begynder at hælde på flasker og der stadig er en sukkerrest i øllet, så får jeg produceret en omgang håndgranater. Jeg brygger min planlagte Tyskerhvede, og den bliver udslagsgivende for om jeg vil beskæftige mig med hvedeøl eller ej.

Ingen kommentarer: