Ja, der har jo været lidt stille på denne blog de sidste par dage, så her er en lille opdatering.
Mit sidste bryg, weizenbocken, står stadig og blobber. Jeg må jo tilstå at jeg har båret rundt på en lille hemmelighed, siden jeg bryggede. Det nager mig, og jeg var også en smule pirlig umiddelbart efter at jeg konstaterede at min effektivitet på dette bryg kun (KUN) var 56%. Det er jo en katastrofe. Jeg har efterrationaliseret og analyseret på denne hændelse lige siden og er kommet frem til den konklusion at spargevand skal tilsættes lidt af gangen. I et ubetænktomt øjeblik tilsatte jeg bare 8 liter vand af gangen, og det har helt sikkert noget med den lave effektivitet at gøre. Desuden var jeg jo blevet stillet i udsigt at hvedeøl giver en lav effektivitet. Indtil andet er bevist, så frikender jeg min nye indsatssi fra Lund Teknik, men jeg må indrømme at jeg er noget spændt på næste bryg.
Ellers har jeg jo meldt mig til en gærworkshop i Nørresundby, i den kommende weekend (NØRD!). Jeg glæder mig helt vildt. Ikke blot regner jeg med at komme hjem med en masse nyttig viden om gær og behandling af gær, men jeg håber også at kunne få nogle interessante tekniske diskussioner med andre bryg nørder. Thorkild Nielsen, som har arrangeret workshoppen, har lagt et meget spændende program. Programmer publiseres senere, og der skal også nok komme et fyldigt referat fra workshoppen.
Jeg har fået mange forespørgsler på det motto der står på mine etiketter Gratia placenti. Den engelske oversættelse er For the sake of pleasing. På danske bliver det vel noget med Med det formål at behage. Citatet er fundet på denne side.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar